Forside  
 
 
 
Velkommen hos Psykoterapeut Pernille Wibe

Her kan du læse om psykoterapi og de kompetenceområder inden for området, som jeg kan være med til at løse.

Der kan være mange grunde til et forløb hos en Psykoterapeut. Det kan være du står ved en skillevej og skal træffe et svært valg, måske står du overfor en skilsmisse. Det kan være du er stresset, modløs eller deprimeret, måske har du nogle vanskelige problematikker i din bagage, måske er du i sorg efter dødsfald eller måske søger du personlig udvikling. Dette er bare nogle af mine kompetenceområder. Her kan du læse meget mere om mine kompetencer som Psykoterapeut.

Jeg tager altid udgangspunkt i DIG, og DIT behov og derfor er alle forløb helt individuelle. Måske er en eller to sessioner tilstrækkelig til at få dig bragt derhen, hvor du skal, måske har du behov for et længere forløb.

Jeg håber, at du her på siden får et lille indtryk af, hvem jeg er, og hvad jeg kan gøre for netop dig. Kontakt mig endelig for en uforpligtende samtale.





     
  Gestaltterapi

I mit arbejde som psykoterapeut anvender jeg gestaltterapi, der bl.a. kan bruges til akutte kriser med udgangspunkt i nogle uløste og ubearbejdede problematikker fra fortiden.

Gestaltterapi kan også bruges i forbindelse med personlig udvikling og kan afklare, hvorfor du handler som du gør i specifikke situationer. Det kan handle om svigt i din barndom eller andre uløste problemer i din fortid.
 
     
 
     
  Kropsterapi

Jeg anvender kropsterapi for at intensivere psykoterapien, og jeg ser personen som en helhed.

Psyken og kroppen hænger sammen, og det kommer specielt til udtryk ved f.eks. søvnløshed, spiseforstyrrelser, stress og lavt selvværd.

 
     
 
     
  Tavshedspligt og uddannelse

Som psykoterapeut arbejder jeg under tavshedspligt. Pjecen "Værd at huske ved valg af privatpraktiserende psykoterapeut" beskriver kvalitetskriterier for psykoterapi-uddannelserne, herunder tavshedspligt. Jeg er uddannet på Akademiet for Psykoterapi i København, der naturligvis lever op til disse kriterier.

Pjecen, der er udgivet af Socialministeriet kan læses her
 
     


 
Psykoterapeut Pernille Wibe - Skovløbervangen 46 B - 3500 Værløse